I filmportrættet her fortæller Tina Sakura Bestle følsomt og smukt om at være forfatter og om, hvilke historier der bor i hendes hjerte.
Portrætfilmen er skabt til Gyldendals fagportal til undervisning i dansk på 3.-6. klassetrin. Filmen indgår i et forfatterskabsforløb om Bestles bøger med hovedvægt på billedbogen “Hund”, som hun har skabt i samarbejde med illustrator Anna Jacobina Jacobsen.